Aida - Forenkling, fornyelse og forskønnelse
Aida tilbyder stel, glas, bestik og køkkenudstyr, der forskønner din bordopdækning og som gør middagen ekstra indbydende. Det enkle og smukke stel er perfekt både til hverdagens rolige stunder og til de mere festlige begivenheder.
Sammen med en lang række af anerkendte danske designere, som for eksempel Poul Pava, bidrager Aida til det moderne skandinaviske udtryk på mange spiseborde. Deres produkter drejer sig nemlig altid omkring forenkling, fornyelse og forskønnelse.
Historien om Aida
Aida har beklædt de danske spiseborde med smukt og enkelt stel siden 1953, hvor grundlæggeren Ancher Iversen startede sin virksomhed. Dengang var hvidt porcelæn ikke lige så populært, som det er i dag, og det kunne derfor ikke sælge. Det fik Iversen til at tænke kreativ. Han ville udnytte overskudsproduktionen af blandt andet hvide mokkakopper og souvenirkopper fra efterkrigstiden. De hvide kopper skulle piftes op med nogle farver, og de blev derfor dekoreret med guld af danske porcelænsmalere.
Finn Maae Jensen blev i 1969 partner i firmaet og købte senere, efter Iversens død i 1972, hele firmaet. Firmaet hed Ancher Iversen A/S, men skiftede i 2003 navn til AIDA, som står for Ancher Iversen Danmark. I dag er det Peter Maae Jensen, der er direktør for Aida.