Hvordan matcher du en loungestol med resten af din indretning?

En loungestol er ikke bare en siddeplads – det er et statement. Et designgreb, der både kan løfte helhedsindtrykket og tilføre komfort, farve og personlighed. Men hvordan sikrer du, at loungestolen matcher resten af din indretning? Her får du tips til at skabe en harmonisk helhed med udgangspunkt i farver, materialer og proportioner.

Start med farvepaletten

Farver er nøglen til sammenhæng i indretningen. Vil du have, at loungestolen skal smelte ind i rummet, så vælg en tone, der allerede findes i din bolig – fx fra vægge, tæpper eller kunstværker.

  • Neutrale nuancer som grå, beige og sand passer perfekt i moderne og skandinaviske hjem
  • Mørkere farver som skovgrøn eller marineblå tilfører dybde og ro
  • kontrastfarver – fx en sennepsgul stol i et ellers afdæmpet miljø
Udforsk vores loungestole

Tænk i materialer og teksturer

Materialevalg gør en verden til forskel. En stol i velour eller bouclé bringer blødhed og elegance, mens læder og metal tilfører kant og coolness.

  • Kombinér stof og træ for et varmt, organisk udtryk
  • Gå efter læder og stål i mere maskuline eller industrielle hjem
  • Brug tekstur til at skabe balance – blød mod hård, glat mod grov
Find din loungestol

Match stilen

En loungestol skal passe til resten af rummet – men den må gerne skille sig ud. Hemmeligheden ligger i at finde en rød tråd i form eller farve.

  • Har du en minimalistisk stil? Gå efter rene linjer og få detaljer
  • Elsker du det klassiske look? Vælg polstring med knapper og ben i mørkt træ
  • Er din stil mere boheme eller eklektisk? Kombinér farver, teksturer og mønstre med mod
Udforsk vores møbler og fuldend dit drømmerum

Husk placering og proportioner

Stolens størrelse og placering er afgørende. En stor, blød loungestol kan virke dominerende i et lille rum, mens en spinkel model let drukner i en rummelig stue.

  • Placér stolen som en del af en samtalezone – fx ved siden af en sofa, med et sidebord og en lampe
  • Undgå at blokere gennemgange
  • Brug loungesæt med matchende fodskammel eller sidebord for et samlet look

Find sidebordet til din loungestol

Skab balance med kontraster

Du behøver ikke matche alt 1:1. Faktisk er kontraster med til at skabe liv og personlighed i indretningen.

  • Brug en rund loungestol i et rum med mange kantede former
  • Vælg en lys stol i et mørkt hjørne for at løfte rummet
  • En anderledes struktur – som bouclé eller uld – kan skabe visuel variation

Gør det personligt med accessories

Puder og plaider er ikke kun hyggelige – de er også din bedste stylingven.

  • Brug puder i farver eller mønstre, der gentages i gardiner, tæpper eller vægkunst
  • En plaid i uld eller bomuld bløder stolen op og tilføjer et indbydende touch
  • Skift accessories efter sæson og humør – og giv loungestolen nyt liv igen og igen
Giv lungestolen liv med inspiration til stuen

Find din favorit-loungestol

En loungestol er både et æstetisk og funktionelt møbel. Den skal føles god at sidde i – og passe smukt ind i dit hjem. Hos Sinnerup finder du loungestole i tidløst design, kvalitetsmaterialer og med blik for både funktion og form. Gå på opdagelse og find den stol, der taler til dig og dit rum.