Osaka - Japansk Inspireret Nyhed fra Sinnerup
Osaka-stolen fra Sinnerup er resultatet af en dyb fascination af japansk kultur og æstetik kombineret med nordisk minimalisme. Denne unikke trebenede stol, tegnet af Jens-Christian Nørmark, er skabt med inspiration fra det japanske designsprog, som deler mange træk med den enkle og funktionelle nordiske stil. Det gør Osaka-stolen til en hyldest til både dansk og japansk designtradition – to verdener, der gennem tiden har fundet fælles fodfæste.
Osaka-stolen er fremstillet af massivt egetræ, hvor de smukke trædetaljer træder frem og afslører en fornemmelse for både form og funktion. Stolens dyvler er ikke kun en æstetisk detalje, men også en nøgle til dens konstruktion. De forstærker stolens styrke og holdbarhed, hvilket gør den til et robust valg for ethvert hjem. Denne fusion af æstetik og funktionalitet afspejler den kvalitet, Sinnerup ønsker at stå for i deres møbler.
Osaka er ikke alene en smuk stol; den er også en historie om omhyggeligt træarbejde og en designfilosofi, hvor enkelhed og detalje går op i en højere enhed.
Osaka loungestol
Loungestolen er designet med bløde, organiske former, der sammen med det massive egetræ skaber et minimalistisk og tidløst møbel. Sædet og Ryglæn på denne loungestol er polstret med eksklusiv semianilin læder. Ryglæn, armlæn og sædets udformning omfavner dig, så du kan sidde komfortabelt med stil. Stolen findes i tre farver.
Slidstærke materialer i topkvalitet, så din Osaka-stol holder i årevis
Osaka-stolen er lavet af massivt egetræ i topkvalitet, som føles silkeblødt mod din hud. Med Osaka-stolen får du et lille stykke af naturens råstyrke og rolige udtryk med ind i din stue.
Loungestolen er betrukket med eksklusivt semianilin læder
På loungestolen er sædet og ryglænet betrukket med ekslusivt semianilinlæder, som er ægte læder med en let overfladebehandling, der gør det endnu mere modstandsdygtigt ved brug.
Spisebordsstolens bløde stof holder nemt til hverdagens brug
Det bløde, lysebrune stof på spisebordsstolens ryglæn og sæde har vi udvalgt nøje for dets enorme slidstyrke. Det holder nemt til hverdagens slid og brug uden det sætter sine spor. Stoffet har en Martinedale-score på +100.000, som er et udtryk for, at det er er enormt slidstærkt. Normalt vil en score på 15.000-25.000 være tilstrækkeligt til møbler, så Osaka-stolen er i en klasse helt for sig selv.
Lysægtheden er på 5, og det er også i den øverste del af skalaen. Det betyder, at stoffet kun påvirkes minimalt af lys og sol. På pilling-skalen ligger materialet på 4-5, som også er i absolut top, og det betyder, at stoffet ikke danner små knuder ved brug. Det holder sig med andre ord pænt i lang tid.
Stoffet har desuden certifikatet "Easy Clean Technology." Det betyder, at stoffet har en imprægnering, så det er meget modstandsdygtigt over for snavs. Ofte vil det blot kunne duppes væk med lidt papir, hvis uheldet er ude. Osaka-stolen er skabt til hverdagens brug, så du ikke skal bekymre dig.
- Martinedale: +100.000
- Lysægthed: 5
- Pilling: 4-5
- OEKO-TEX STANDARD 100
- Certificeret "Easy Clean Technology."